Kropsterapi – Kropsterapi for kvinder på Nørrebro

Kroppen som helhed

Kropsterapi er en behandlingsform, hvor man arbejder med, hvordan kroppens reaktioner, nervesystemet, tanker og følelser kan påvirke hinanden.

Behandlingen kan blandt andet bestå af tryk og massage, pulserende bevægelser, stræk, arbejde med åndedrættet og samtale.

I kropsterapi er fokus derfor ikke kun på det område, hvor du mærker spænding eller ubehag. Der kan også være opmærksomhed på åndedrættet, bevægelsen i kroppen og det, du selv mærker undervejs.

Stress

Når kroppen har været under pres for længe

Stress kan opstå, når kroppen og hovedet har været under pres for længe. Det kan være på grund af arbejdet, konflikter, ansvar der vokser, eller fordi der over tid har været for lidt plads til pauser og restitution.

For mange handler det også om følelsen af hele tiden at skulle slå til – på arbejdet, derhjemme og i relationerne til andre. Når kravene bliver ved med at hobe sig op, kan kroppen til sidst få svært ved at falde helt ned i gear igen.

Måske oplever du dårligere søvn, spændinger i kæbe, nakke eller skuldre, hovedpine, uro, svimmelhed eller trykken i brystet. Den slags kan have mange forskellige årsager, og hvis symptomerne er nye, alvorlige eller uforklarede, er det vigtigt at få dem vurderet hos din læge. Nogle gange har kroppen sendt små signaler længe, men vi bliver ved med at skubbe dem til side, fordi hverdagen skal fungere.

På et tidspunkt kan kroppen begynde at tale højere. Det kan føles voldsomt, især hvis man pludselig ikke længere kan det, man plejer, eller hvis kroppen reagerer på måder, man ikke helt forstår.

Gennem pulserende bevægelser, tryk, berøring og åndedrættet arbejder vi med at sænke tempoet og skabe mere kontakt til kroppen.

Herfra kan vi sammen begynde at lytte til de signaler, der måske længe er blevet overhørt. For mig handler det ikke kun om at få spændingerne til at forsvinde, men også om at forstå dine kropslige signaler bedre.

Til emner

Angst og uro

Når angsten også mærkes i kroppen

Angst og uro mærkes ikke kun i tankerne. Det kan også være en konstant uro i kroppen – som hjertebanken, spændinger, en knude i maven, trykken eller uro i brystet og en følelse af aldrig helt at kunne falde til ro.

Nogle gange begynder det med en tanke, der sætter gang i kroppen. Andre gange kommer uroen i kroppen først, og så følger de angstfyldte tanker efter. På den måde kan krop og tanker komme til at holde hinanden i gang i en cirkel, hvor det bliver sværere og sværere at finde tilbage til ro.

I kropsterapien arbejder jeg med den kropslige del af den cirkel. Gennem berøring, pulserende bevægelser, tryk og åndedrættet arbejder vi med at sænke tempoet og skabe mere tryghed og kontakt i kroppen. Når kroppen ikke er helt så meget på vagt, kan der opstå mere plads mellem det, du mærker, og den måde du reagerer på det.

Til emner

Spændinger i kroppen

Når spændinger kan have flere årsager

Spændinger kan opstå af mange grunde. Nogle kommer efter ensidige bevægelser eller fysisk belastning, mens andre bliver tydeligere i perioder, hvor vi er trætte, pressede eller går og holder meget i kroppen.

Det, vi står i mentalt og følelsesmæssigt, kan også påvirke, hvordan kroppen føles. Nogle gange opdager vi først, hvor meget vi har spændt op, når kroppen begynder at få lidt mere ro. Derfor er jeg ikke kun nysgerrig på selve spændingen, men også på, om der er noget i dit liv eller din hverdag, som kan hænge sammen med det, du mærker.

Jeg arbejder med tryk, massage, pulserende bevægelser og stræk, og ikke nødvendigvis kun dér, hvor spændingen mærkes mest. Kroppen hænger sammen, og nogle gange giver det mening også at undersøge andre områder og de måder, kroppen har tilpasset sig på.

Til emner

Cyklus og hormonelle forandringer

Når det, du mærker, ændrer sig gennem cyklus og livsfaser

Kvindekroppen er i forandring gennem hele livet. Gennem menstruationscyklus, PMS og senere perimenopause og overgangsalder kan der være perioder, hvor kroppen fylder mere. Måske mærker du smerter omkring menstruation, spændinger, ændret søvn, uro, træthed eller følelsesmæssige udsving – og måske ændrer det sig fra måned til måned.

I mine behandlinger er jeg derfor også nysgerrig på din cyklus og på, om der er mønstre i det, du mærker. Hvis du for eksempel kommer med menstruationssmerter eller spændinger, kan jeg arbejde med områder og trykpunkter, som inden for traditionel kinesisk medicin forbindes med menstruation.

Det betyder ikke, at der nødvendigvis er én bestemt forklaring på det, du mærker. Jeg bruger i stedet kroppens signaler, din cyklus og det, der viser sig under behandlingen, som forskellige indgange til at forstå, hvad der kan være relevant at arbejde med.

Til emner

Efterfødselsreaktioner

Når tiden efter fødslen føles som en undtagelsestilstand

Tiden efter en fødsel kan føles som en undtagelsestilstand. Kroppen har på kort tid været igennem graviditet, fødsel og måske amning, samtidig med at søvn, måltider, pauser og de ting, der normalt hjælper os med at hænge sammen, pludselig kan blive meget uforudsigelige.

Barnets behov fylder naturligt meget, og det kan være svært overhovedet at mærke sine egne. Nogle kvinder beskriver en følelse af at være langt væk fra sig selv eller næsten ude af deres egen krop. Kroppen kan føles fremmed efter alle de forandringer, den har været igennem, og samtidig kan der være stærke følelser, træthed og en helt ny identitet at finde sig til rette i.

Der kan også følge mange forventninger med rollen som mor. Forestillinger om at man burde være glad, nærværende, overskudsagtig og intuitivt vide, hvad ens barn har brug for. Samtidig møder vi billeder af den gode graviditet, den gode fødsel, den tætte tilknytning og en krop, der hurtigt finder tilbage til sig selv. Når virkeligheden føles mere rodet, ensom eller overvældende, kan det være svært ikke at tænke, at man selv gør noget forkert.

Der kan også være meget at forholde sig til omkring kroppen i sig selv: hvordan den ser ud, hvordan den føles, hormonelle forandringer, amning, spændinger, ømhed og oplevelsen af, at den pludselig tilhører alle andre lidt mere end én selv.

I kropsterapien kan der for en stund være fokus på dig. Vi kan arbejde roligt med kroppen, åndedrættet og nervesystemet og skabe plads til at mærke, hvordan du egentlig har det, uden at du skal præstere, være på en bestemt måde eller have et bestemt mål.

Kropsterapi erstatter ikke lægelig eller psykologisk vurdering eller behandling. Hvis du oplever en efterfødselsreaktion eller er bekymret for dit mentale eller fysiske helbred, bør du kontakte læge eller anden relevant sundhedsfaglig hjælp.

For mig handler det ikke om at få kroppen eller dig tilbage til den, du var før. Graviditet, fødsel og moderskab forandrer noget, og nogle gange skal vi ikke tilbage, men videre. Sammen kan vi være nysgerrige på overgangen til den nye rolle og på, hvordan du kan finde mere ro, kontakt og tryghed i den krop og den version af dig, der er her nu.

Til emner

Vrede og grænser

Når vreden fortæller, at noget ikke føles okay

Vrede har ikke altid fået særlig meget plads – og måske især ikke hos kvinder. Mange kender forestillingen om, at man helst skal være sød, rummelig og forstående, og at vrede hurtigt kan blive mødt med ord som besværlig, urimelig eller hysterisk.

Men vrede er ikke nødvendigvis noget, der skal væk. Den kan fortælle os, at noget ikke føles okay, at en grænse er blevet overskredet, eller at et behov ikke har fået plads. Bare fordi vi ikke udtrykker vreden, betyder det ikke nødvendigvis, at den forsvinder. Måske går du i stedet og har de samme diskussioner med din partner, kollega eller familie inde i hovedet, eller mærker irritation, uro og spændinger uden helt at få sat ord på det, der egentlig fylder.

Nogle gange kan det også være svært overhovedet at genkende sin vrede. Måske kommer tårerne, når du egentlig føler dig vred, eller måske mærker du mest ked-af-det-hed, selvom der nedenunder også ligger frustration eller en grænse, der er blevet overskredet. Hvis man gennem livet er blevet mødt med større forståelse, når man er ked af det end når man er vred, kan det give mening, at nogle følelser føles lettere at vise end andre.

I kropsterapien kan vi være nysgerrige på, hvordan vreden mærkes i din krop. Måske spænder kæben, brystet bliver stramt, maven trækker sig sammen, eller du mærker en kraft eller uro et andet sted. Vi kan øve os i at lægge mærke til følelsen og være med den et øjeblik, uden at den behøver at blive skubbet væk eller omsat til handling.

For mig handler det ikke om at blive mere vred, men om at få plads til hele følelsesregisteret. Når vi bliver mere opmærksomme på, hvordan forskellige følelser mærkes i kroppen, kan det blive lettere at genkende dem. Og vreden kan blive en hjælp til at mærke, hvor vores grænser går, hvad der ikke føles rigtigt, og hvad vi har brug for at sige ja eller nej til.

Til emner

Når blikket på kroppen fylder for meget

Når kroppen bliver noget, vi hele tiden vurderer

Mange af os lærer tidligt at betragte kroppen udefra. Hvordan ser den ud? Fylder den for meget? Ser den rigtig ud i det her tøj? Er maven for blød, lårene for store, brysterne for små – eller kroppen bare ikke helt, som vi synes, den burde være?

For nogle kommer de tanker til at fylde så meget, at de begynder at begrænse livet. Det kan være humøret, der falder, når man skal klæde sig på om morgenen, et prøverum man helst vil undgå, billeder man ikke har lyst til at være med på, eller ting man holder sig fra, fordi man først føler, kroppen skal se anderledes ud. Det kan være udmattende hele tiden at have et blik på sig selv udefra.

Samtidig kan kroppen forandre sig mange gange gennem et kvindeliv. Graviditet, fødsel, amning, alder, stress, cyklus og overgangsalder kan alle ændre, hvordan kroppen ser ud og føles. Og hvis målet hele tiden er at komme tilbage til en tidligere eller mere “rigtig” version af kroppen, kan det blive svært at være til stede i den krop, man faktisk har lige nu.

I kropsterapien flytter vi for en stund opmærksomheden fra, hvordan kroppen ser ud, til hvordan den mærkes indefra. Ikke for at du skal lære at elske alt ved din krop, men for at skabe lidt mere plads mellem dig og den konstante vurdering. Måske kan kroppen langsomt få lov til at være mere end noget, der skal se rigtigt ud – og blive et sted, du kan mærke dig selv, dine behov og dine grænser.

Til emner

Hvad er kropsterapi?